Nogle billeder fra min bog
tegnet af Claus Gress
side 2

Hvis du ikke har lyst til at høre melodien "Precious Memories",
 mens du læser, kan du slå den fra nederst på siden

Den gule bamse og dukketøjet

Bamsen lå i en åben æske lidt på skrå forrest på disken lige foran hende, hun tog den forsigtigt op af æsken. "Nnnæææehhh," sagde bamsen, da hun rørte den på maven, den sagde noget, når hun trykkede den på maven, hun prøvede forsigtigt igen.
"Nnnnæææeeehhh," sagde bamsen igen. En dame med briller bag disken kiggede hvast på hende, men det så hun ikke.
"Se, Far!" sagde hun og rakte bamsen frem mod faderen. "Er den ikke sød?" Faderen hørte det uudtalte ønske i stemmen.
"Jo. Dét er den!" sagde faderen.
"Det barn må ikke pille ved de udstillede genstande!" lød det vredt fra damen bag disken, hun stirrede arrigt på Rose-Marie og rakte hånden frem over disken efter bamsen, men kunne ikke nå den. Faderen tog bamsen fra Rose-Marie og rakte den til damen.

Tordenvejret

Trille rejste sig forsigtigt, den var stivbenet den gamle hund, og kiggede op på Rose-Marie med et underligt udtryk i øjnene, så tog den forsigtigt skålen mellem tænderne og bar den lidt væk, den vendte hovedet og kiggede sig tilbage.
"Spis det nu!" sagde Rose-Marie, "det smager godt, kan du tro." Hunden skævede og gik forsigtigt videre med skålen i munden.

Legevognen og et tysk brev

Vognen hoppede op på to hjul, og af bare forskrækkelse lænede Rose-Marie sig til den forkerte side, så vognen væltede og Rose-Marie trillede af, hen ad havegangen, ned langs den lille græsplæne og næsten ind i blomsterbedet. Marius slap forskrækket vognen. Det havde ikke været hans mening at køre så stærkt. Rose-Marie rejste sig fortumlet, hun have skrabet sin hånd og sit højre knæ. Der gik et øjeblik inden, det begyndte at gøre ondt, så begyndte hun at græde og kiggede på sit knæ. Der var gået hul i strømpen, hun børstede på det med hånden og græd højere, der sad små sten fast i knæet.
"Mit knæ!" græd hun, "og strømpen." og tørrede sig i ansigtet med hånden, der blødte, så hun smurte blod ud i hele ansigtet.

De blå sokker

"Tag den mis op af dukkevognen inden du løber," sagde moderen. "Og misser skal ikke have tøj på," sagde hun irettesættende, da hun så, at Rose-Marie havde givet kattekillingen dukkebluse på.
"Sortemis kan godt lide det," forsvarede Rose-Marie sin leg med katten, men hun tog hurtigt dukkeblusen af Sortemis, der var blød i pelsen, men stadig tynd og mager. Den fandt sig troligt i hendes afklædning. Rose-Marie bar Sortemis over i laden og kørte dukkevognen ind i den fine gang, inden hun løb af sted efter faderen.

To begravelser

"Den lå i halmen i hestestalden," sagde faderen og redte håret, medens han spejlede sig i vinduet i døren ud til haven. "Den lå dér, hvor den plejede at ligge i halmen foran hestene. Det så ud, som om den sov, men den var død. Jeg har begravet den på møddingen." Faderen puttede kammen i baglommen.
"På møddingen!" udbrød moderen. "Jamen kunne vi da ikke have begravet....."
"Nej!" Faderen så vred ud, men han var også ked af det. "Ikke flere begravelser! Jeg skal nok fortælle det til Rose!" Han smed håndklædet over skulderen og gik ud af døren.

Den første skoledag

Faderen blev helt overstadig, da han så, hvor glade de alle sammen blev for hans flotte gaver. "Vi har haft en god roehøst," sagde han, og så sprang han op og stod på hænder på sædet og ryggen af spisestuestolen, som dukkestuen havde stået på, det gjorde han en gang imellem, når han rigtig skulle lave sjov. Moderen smilede og rystede på hovedet og sagde, at han skulle lade været med det pjat, og at stolen var alt for jilkeløs til at stå på hænder på. Faderen grinede bare og hoppede ned igen. Det var en dejlig juleaften.



Tilbage til Min Bog



Til siden om kunstneren


Til toppen af siden


"Hjem"