Da Einar og Johan hørte "Karneval i Venedig". En aftentime 4. marts 1909 sad to 16-årige skoledrenge i kælderen under det gamle Tuborg i Hellerup og drejede på en selvbygget radio. De lyttede efter morsetegn fra Lyngby Radio. "De kom meget tydeligt ind," beretter senere Tuborg-direktør, civilingeniør Einar Dessau. "Men et lille øjeblik senere hørte vi pludselig som de første radioamatører i verden på egen amatørradiomodtager trådløst overført lyd! Rent og særdeles tydeligt hørte vi tonerne af "Karneval i Venedig" spillet på xylofon på en grammofon med gammeldags tragt, der i Lyngby var stillet op foran mikrofonen." Einar Dessau og vennen, senere civilingeniør Johan E. Nyrop, havde tyvstartet på radio- og TV-glæderne. Menneskestemmer og musik fra radioen var for første gang nået ind i en privat stue. En lang udvikling lå forud. Den tog fart i 1895, da italieneren Guglielmo Marconi gnistrede et signal gennem æteren. Og den fulgtes op af danskeren Valdemar Poulsen, da han i 1904 sendte tale og musik ud i rummet via sin nye, patenterede radiosender, Poulsen-Buen. Begejstret over resultatet gav københavner-grossereren C. Blechingberg plads for en Poulsen-radiosender på godset Nybrogård i Bagsværd. Stationen åbnede maj 1905 og kendtes snart verden over som Lyngby Radio - et navn, teknikerne brugte, fordi de tog toget til Lyngby og derfra kørte med hestevogn derud. Rigtige udsendelser blev det ikke til straks, og verdens første egentlige program fik amerikaneren Reginald Fessenden æren af. Det sendtes juleaften 1906 og bød på Händel's Largo - men kun til glæde for andre radiostationer. Private lyttere fandtes heller ikke i USA dengang. Radiointeressen i Danmark vaktes i 1909 to uger efter Einar og Johans oplevelse, da Valdemar Poulsen 18. marts demonstrerede radio på Dannevirke-udstillingen i København. Speaker og pladevender var Poulsens hjælper, den dynamiske højttalers senere opfinder Peter L. Jensen. Verden over byggedes nu radioer, og udsendelserne kom så småt i gang. 1910 sang Caruso i radioen fra Metropolitan i New York, og i 1913 bød Belgien på daglige pladekoncerter. Men netop som det hele var begyndt, brød krigen ud. Radioen blev militær, og fra 1914 bestemte militære teknikere udviklingen. Lyngby Radio blev reserve for statstelegrafen, og Einar Dessaus tilladelse til at lege med radio udløb. Ovenstående artikel er forfattet af Leif Ahm og er fra bogen: "En Verden i Lyd og Billede" udgivet af Lademans Forlag, 1972. Ovenstående billede, der viser Einar Dessau ved sin sender/modtager i 1909 samt baggrunden på denne side, er fra samme bog. Gengivet med forlagets tilladelse. Tak til OZ6GH, Gorm Helt-Hansen, der gjorde mig opmærksom på artiklen.

Egne bemærkninger: Einar Dessau blev født den 17. juli 1892 og døde den 8. august 1988 - godt 96 år gammel. Jeg har haft den store glæde at hilse på ham engang han var på besøg i EDRs Københavns afdeling, det var vist i forbindelse med 75 års radioamatørjubilæet den 18. marts 1984. Han var en karismatisk, kultiveret og smuk gammel mand, der gjorde et stort indtryk på mig. Han døde få år senere og blev begravet på Hellerup Kirkegård. Jeg er meget glad og stolt over, at jeg nåede at træffe "verdens første radioamatør".

Retur til Radioamatør hvordan/hvorfor