Læs om alle missernes fine "blinkies" her

Dusse

Hvis du ikke bryder dig om, at Dusse spinder, mens du læser,
kan du få ham til at tie stille nederst på siden

Billeder af
Dusse

Dusse blev aldrig helt min kat - og dog, vi kendte hinanden i næsten to år.

Han kom til Spurvely første gang i det tidlige forår 2002. Dengang var han en ung hankat på ca. 1 år. Jeg havde en ide om, hvor han hørte til nemlig på gård ca. 1,5 kilometer herfra, hvor kattene lever som mere eller mindre vildkatte. Han holdt til i vores have i 2002 i ca. 5 måneder, og blev i løbet af den tid rimelig tam, men han ville dog ikke røres ved, men jeg kunne komme helt tæt på ham, når jeg serverede mad for ham. Han holdt til i det gamle legehus i haven, og sad ofte på terrassen foran det lille røde hus for at se, om jeg dog ikke snart kom og serverede maden for ham. Det gjorde jeg naturligvis.
Da han havde været her en måneds tid, syntes jeg det var på tide, at han fik et navn, og da vi på det tidspunkt havde elleve katte, blev han døbt Dusino, det blev dog ret hurtigt til Dusse, og han kom løbende, når jeg kom ud med maden og kaldte.

I løbet af sommeren 2002 fik jeg bekræftet, at han kom fra den gård, hvor jeg mente han hørte hjemme, men manden fra gården fortalte, at han ikke rigtig havde tal på hvor mange katte han havde, da de boede ovre i laden og var "ansat" til at fange mus, og hvis han syntes, at kattene blev til for mange, skød han "de overskydende" med sit jagtgevær!
Han mente også, at det var en af de ældre hankatte på gården, der havde jaget Dusse af gårde, da ingen af hans katte var kastrerede eller steriliserede, og så får instinkterne jo lov til at bestemme, og katte, der lever "vildt", opfører sig på mange måder som f.eks. løver, hvor det er den ældste eller stærkeste han, der bestemmer.

Men en dag i august 2002 var han her pludselig ikke mere. Jeg savnede ham, for det var hyggeligt at have ham i haven, men der kunne jo være sket så mange ting med ham på den tid af året, hvor der på grund af høsten er lidt mere trafik end normalt på vores lille vej og med de store mejetærskere på de omkringliggende marker, hvor jeg er sikker på, at han hentede sig en mus eller to en gang imellem, så han kunne jo være kørt ihjel. Jeg ledte i flere dage efter ham langs vejen for evt. at få vished om, at han måske var kørt over, men jeg fandt ham ikke.

Men så en dag lang tid efter, at jeg havde accepteret at Dusse ikke kom mere, nemlig den 2. maj 2005, så jeg ham pludselig i haven igen, siddende ovre ved legehuset og stirre over mod køkkenvinduet for at se, om der ikke snart faldt en godbid eller to af. Det gjorde der naturligvis, og der var ingen tvivl om, at det var ham, for han reagerede straks på sit navn, da jeg kaldte ham Dusse. Han var blevet en stor fin drenge-mis, så han må have boet et godt sted i de to et halvt år, han var væk. Og så flyttede han igen ind i vores have, garage, carport og det lille røde legehus.

Han var så sød og hyggelig at have i haven, og han lå tit i legehuset eller i solen rundt omkring i haven, og når det nærmede sig den tid, hvor han plejede at få sin mad, sad han ved hoveddøren og ventede og mjavede højlydt og bebrejdende, hvis han syntes, jeg kom for sent ud med serveringen. (Jeg tror katte kender klokken !?).
Jeg prøvede flere gange, at gøre ham rigtig tam, altså prøvede at røre ved ham, de første gang sprang han væk fra madskålen og gemte sig, men til sidst rykkede han blot få skridt baglæns og stirrede på mig med øjne, der næsten sagde: "Jamen, du ved da godt, jeg ikke bryder mig om at blive aet!"

I januar måned 2006 blev det snestorm og driverne lå højt i haven og på vejen, og der var flere dage, hvor jeg slet ikke så ham hverken i garagen, carporten eller legehuset, men jeg satte stadig mad ud til ham hver dag, men nu blev den serveret nede i carporten ved siden af en stor papkasse, som jeg havde sat op inderst i det ene hjørne fyldt med halm og et gammelt tæppe. Jeg var lidt bekymret for ham, for sneen lå faktisk temmelig højt, men maden forsvandt, og jeg kunne se hans store potespor i sneen, så han var her altså.

Sneen forsvandt og så var han igen en daglig gæst i haven, og pludselig en dag i april måned så jeg, at han havde medbragt en lille veninde. Det tog jeg nu meget roligt, for jeg var helt sikker på, at den lille, søde, gråstribede hunmis var genboens kat (han har 8, de fleste gråstribede), og han havde fortalt, at alle hans misser var neutraliserede, så der ville ikke lige pludselig ligge et kuld killinger i f.eks. garagen eller legehuset.
Han må ha' været meget forelsket, for hvis hun også var her i haven, når jeg kom ud med maden, lod han hende spise først og sad et stykke fra hende og kiggede bare på.

Jeg orienterede min genbo om, at hvis han syntes hans ene mis havde mistet appetitten, så var det fordi hun jævnligt var inviteret på middag af Dusse ved min hoveddør, men han sagde, at det havde han ikke bemærket, men da han fodrer sine katte ad libitum, var det lidt svært at se, om hun spiste hjemme - - -

Dusses forelskelse i "genboens lille gråstribede" gik dog ikke helt stille af, og der var da også en morgen, hvor han mødte op med en stor flænge over det ene øje, og det var jo lidt vanskeligt at køre ham til dyrlægen, da han stadig ikke ville have, at jeg rørte ham, men jeg fandt nogle penicillinpiller i mit "misse-apotek", som jeg knuste og gav ham i makrel i tomat. Det spiste han med stort velbehag og i løbet af en uges tid var såret faktisk helt væk.

Jeg havde planlagt, at jeg ville prøve at gøre ham rigtig tam i løbet af sommeren, men så pludselig en dag var han igen væk. Den sidste dag jeg så ham, var den 24. juni 2006, og de første par dage regnede jeg med, at han nok kom igen, men da der var gået en lille uges tid begyndte jeg at lede efter ham langs vejen, spurgte naboerne om de havde set ham - død eller levende - men det havde de ikke, og i dag godt to måneder efter, at jeg så ham sidst, må jeg nok se i øjnene, at han ikke mere kommer tilbage, det er trist, for han var en sød mis, men han nu ikke forsvundet helt uden spor - - -

Jeg var jo - som nævnt - helt sikker på, at hans lille gråstribede veninde var genboens, men det skulle vise sig, at det var hun ikke, for den 1. juli sad hun pludselig nede i min carport medbringende to små killinger på 6-8 uger, og der var overhovedet ingen tvivl om, at der var Dusses killinger. De ligner ham begge to, navnlig den ene ligner ham utroligt meget, selv dens små korte ben og dens måde at gå på er næsten som at se Dusse!

Se - det var en streg i regningen, jeg havde jo regnet med, at den forelskelse ikke ville ende med killinger, for genboen havde jo fortalt, at hans katte var neutraliserede, men fotografiapparatet kom frem og jeg tog en del billeder af Dusses "veninde" med killinger, og selvom killingerne var meget sky, lykkedes det ved hjælp af bestikkelse bestående af dåse-missemad og fløde med vand i at få taget en del billeder. De kan ses her.

Efter et par dages efterforskning af, hvor den lille stribede hunkat hørte til, fandt jeg ud af, at hun boede på en anden gård lidt tættere på end den, som Dusse oprindeligt kom fra. Deroppe har de tal på deres katte, selvom de "kun" bor ude i hestestalden, så menneskerne deroppe havde godt set, at deres ene mis - der hedder Copia - havde fået killinger, og de havde undret sig over, hvor hun og killingerne havde været henne i et par dage, men de fortalte også, at nu var de vendt tilbage igen.

For ca. 3 uger siden - altså først i august - så jeg den ene killing, den der ligner Dusse så utroligt meget, i haven. Den virkede meget sky og gemte sig i hækken, da den så mig, men den kom senere og spiste af den mad, som jeg stadig sætter ud, hvis Dusse-Far skulle finde på at komme forbi igen!

Et par dage senere mødte jeg damen oppe fra gården, hvor jeg formodede at killingen boede, og hun fortalte, at hun mente den ene killing var død, for de havde ikke set den i et stykke tid, men så kunne jeg jo fortælle - da vi havde fundet ud af hvilken af killingerne det var, hun manglede - at den "boede" vistnok her hos os - eller i nærheden, for jeg havde set den i haven nogle få dage før.

Jeg har set den næsten dagligt siden, hoppende rundt på græsplænen efter sommerfugle, sovende i garagen eller listende rundt om Misselandsbyen, for måske at undre sig over, hvorfor alle de mange misser, der er derinde, ikke kommer ud for at lege - - - - og jeg er begyndt at kalde "ham" Lille-Dusse - - - -

Jeg savner stadig Dusse, og jeg er næsten sikker på, at hvis han var blevet her, så kunne jeg havde gjort ham tam, for én af de sidste gange, hvor jeg serverede mad for ham, aede jeg ham forsigtigt på hovedet, og han løb ikke væk, som alle de andre gange, hvor jeg har prøvet at røre ved ham, men trak kun hovedet lidt tilbage, og så spørgende på mig.

Måske er han kun rendt på "damesjov" - - men jeg tror det desværre ikke - men hvis han kommer tilbage igen, skal han være meget velkommen!

30. august 2006

Mjiiww !
 Hvis du vil tilbage til Missernes sider, så klik på mig

Til toppen af siden


"Hjem"