Hvis du ikke har lyst til at høre melodien "Om lidt bli'r her stille.....",
mens du læser, kan du slå den fra nederst på siden

Den 10. november 2007 kl. ca. 22.00 døde min kære mand Aage pludseligt siddende i sin lænestol inde i stuen, mens han så et af sine yndlingsprogrammer i TV.

Han havde siden 2001 haft 2 hjerteanfald og gennemgik i den forbindelse bl.a. en 3-dobbelt bypass operation i 2003, som han kom godt over, men til trods for lægers og andres anbefaling om måske at omlægge sin levevis lidt - bl.a. ophøre med sin regnskabsvirksomhed - valgte han at fortsætte som om alt "var ved det gamle" og udtrykte jævnligt, at han hellere ville leve 5 år mindre end at lave om på sin levevis - - - og sagt med hans egne ord i omtalen af ham på siden "Lidt om Aage" så fik han jo 53 år "forærende", for: "jeg skulle jo ha' været død allerede dengang jeg var 18" - - -

Det var et stort chok for mig, pludselig at stå der uden "mit livs store kærlighed", men jeg fik stor hjælp af min familie og alle mine gode venner, og tro mig: det er i en sådan situation man skal kende sine RIGTIGE VENNER - nogle bliver, nogle kommer - - - OG nogle "går"!

I de nu snart 12 måneder, der er gået siden han døde, har jeg efterhånden vænnet mig til, at han ikke er her mere, siddende inde på sit kontor travlt optaget af, at få alting til at stemme eller mene, at nu er det vist på tide, at vi holder en lille kaffepause inde foran fjernsynet.

Jeg savner ham meget, men prøver at trøste mig med det, som min læge sagde til mig umiddelbart efter hans død: "Aage var heldig. Han døde som at "slukke en lyskontakt", og han blev skånet for mange af de følger, der kunne være opstået på grund af hans sukkersyge".

De første 5 måneder - kulminerende med fjernelse af "Chevron-arkivet", der bestod af godt 2 tons papir (er omtalt på siden "Lidt om Aage") - stod i oprydningens tegn, hvorefter jeg har indrettet mig i huset på en sådan måde, at min dagligdag - sammen med alle misserne - bliver så praktisk som muligt.

Alle misserne - navnlig Missemor - savnede ham meget i starten. Missemor, der var meget "Aages mis", sad troligt og ventede hver morgen ved siden af hans plads ved bordet i køkkenet, hvor hun plejede at få en lille oste-god-bid eller måske en lille skefuld af hans Gaio, og da han jo ikke kom, hoppede hun efter et stykke tid op i køkkenvinduet og sad der og ventede i timer, herfra plejede hun nemlig at kunne se ham, når han kom hjem, hvis han havde været væk fra huset.

Jeg har været meget ked af det, men også og indimellem meget "vred" over, at han sådan "bare forlod mig", men i mit inderste hjerte er jeg dybt taknemmelig over, at have kendt et menneske som ham, der altid tænkte på andre før sig selv, han var et menneske, der "sørgede godt for sine kære".

Tak, Aage, for alle de dejlige, lykkelige år og alle de dejlige, gode og glade minder jeg har fra årene med dig, og tak for alt hvad du har gjort for os, der nu bor på "alene" Spurvely.

De kærligste hilsner Ellen-Sofie - "Fie"
14. oktober 2008



Den sidste hilsen fra alle misserne


"os"


Til toppen af siden


"Hjem"