Lidt om Aage

Hvis du ikke har lyst til at høre melodien "I love you because",
mens du læser, kan du slå den fra nederst på siden

Min mand syntes ikke - da jeg bad ham om et indlæg til denne side - at der var "noget særligt" at sige om ham og for resten, "skulle jeg jo ha' været død allerede dengang jeg var 18".

Dette er jeg nu ikke enig med ham i, så derfor har jeg "digtet" nedenstående:

Han er født i midten af 30'erne og ville som ganske ung være sømand og tog derfor hyre på Silja Dan, indtil han kunne blive optaget på Svendborg Søfartsskole, hvor han bl.a. sejlede med skoleskibet Lilla Dan. Det viste sig imidlertid, at han havde nedsat syn, så den karriere blev ikke til noget, hvorefter han kom i købmandslære, hvor han bl.a. fik lært at lukke en sukkerpose, så man kan tabe den på gulvet uden den går op!

Lærepladsen var hos købmanden i Slagslunde, og da vi så "Nissebande-julekalenderen" i TV, blev han helt nostalgisk over at se sin gamle læreplads som nissebandens postkontor!

Det med "at han skulle ha' været død, da han var 18", er hans form for "humor" om et meget alvorligt trafikuheld, han var ude for, da han lige var fyldt 18 år. Han blev som knallertkører kørt ned af en spritbilist på en nordsjællandsk landevej, det var længe før, det blev lovbefalet at anvende styrthjelm. Han havde været på besøg hos sine forældre og skulle køre hjem sent om aftenen, det var imidlertid vinter og koldt, og han havde ingen hue eller andet hovedtøj med, så derfor snuppede han sin fars styrthjelm på vej ud af døren med ordene: "Jeg låner lige denne her, for det er koldt om ørerne". En halv time senere reddede styrthjelmen hans liv. Ulykken, hvor han blev kastet op på spritbilistens fronthjelm og slog hovedet mod frontrudens overkant, blev omtalt i landets aviser, hvor man bl.a. skrev, "at hvis han overlever, kommer han til at tilbringe resten af sin tid i kørestol!"

Heldigvis gik det ikke så galt, hverken på den ene eller anden måde. På Bispebjerg Hospital var der også dengang meget dygtige læger, der både reddede hans liv og førlighed, selvom behandlingen, når han en enkelt gang fortæller om den, kunne virke noget "barsk". De eneste mén han har af den omgang er, at han blev ca. 2 cm kortere (han brækkede ryggen), en generende hovedpine ved overbelastning af nakke/rygmuskler, en gene der kan holdes i ave ved jævnlige kiropraktorbesøg SAMT styrthjelmen, der i dag ligger på loftet til "minde om" oplevelsen. Enhver, der ser den, vil forstå, at der ikke havde været noget at redde eller behandle, hvis han ikke - bare fordi det var koldt om ørerne - havde haft den på. Hjelmen har en skade, der er ca. 8-10 cm dyb og nærmest minder om et håndkantslag.

Efter læretiden hos købmanden i Slagslunde fik han ansættelse ved Caltex Oil i København (senere Chevron Oil), hvor han var i 32 år indtil 1993, hvor man nedlagde Chevron Oil, Danmark.

Vort allerførste "bekendtskab" startede altså på Caltex Oil, hvor jeg jo også var ansat engang, men det er en HELT anden historie - - - -

Under sin ansættelse ved Chevron var han i et par år udstationeret i Belgien, hvor Chevron dengang havde deres europæiske hovedkontor.

Nu skulle man så tro, at når han blev fyret på grund af nedlæggelse af Chevron Danmark, så var det "slut med det bekendtskab", men det var det ikke. I dag står resterne af Chevron Danmarks arkiv på vort loft i et stort rulle-arkiv. Hovedkontoret i England var ikke interesseret i at få tilsendt alt det gamle danske materiale ved lukningen, så Aage blev som "Chevrons sidste mand i Danmark" bedt om at opbevare det, samt tage sig af de ganske få månedlige ekspeditioner af forskellig art, der til trods for lukningen, stadig foregår i Chevron Danmark.

Dette arrangement medførte bl.a. at Chevron Danmark skiftede den mondæne Amaliegade-adresse ud med vores lidt mere beskedne, hvilket jo - som sådan noget skal - blev bekendtgjort i Statstidende.
Dette var der en vågen journalist ved vor lokale avis, der så, hvorefter han ringede for at få en forklaring på, hvorfor Lolland pludselig var blevet hjemsted for olie-giganten Chevron. Han fik forklaringen og mødte op for interviewe og fotografere "manden", hvorefter han i sin artikel i avisen skrev, at det var en skam at vor økonomisk betrængte Ravnsborg kommune ikke kunne få del i den skat som olieselskabet skulle betale - - for det pågældende år 5,1 milliader kroner! Dette kunne vi kun give journalisten ret i, for hvis, så ville der nok ikke i tilfælde af snevinter, være problemer med at få fjernet snedriverne på vejen, der altid lægger sig "omkring" vort hus eller, at få ny belægning på vor lille kommunevej i stedet for den "lappeløsning", som man ind i mellem vælger

Bortset fra at være "Chevrons sidste mand", driver han et regnskabsfirma med gode, trofaste kunder, flere af dem har han haft i over 25 år, han havde nemlig - ligesom jeg - også oprettet et lille firma ved siden af sit professionelle arbejde. Og så er han "Spurvelys direktion" - en lille ordleg vi har, blandt andet i forbindelse med asylgivning til en af husets katte. Han elsker de "pelsdyr", og fører lange samtaler med dem ved forskellige lejligheder, så jeg ikke altid kan være sikker på, om det er mig eller en kat, han taler til.

Han er et hjertens godt og meget gavmildt menneske. Man skal være forsigtigt med at give udtryk for, at man måske godt kunne tænke sig dette eller hint, for så går der ikke lang tid, før ens ønske er opfyldt, det gælder alt fra et par nye sko, en stjernekikkert eller en bil!

Selvom han er født og opvokset i Nordsjælland, og faktisk i næsten 60 år har boet der, så er han faldet godt til blandt de "sære lollændere". Han går daglige hyggeture på vejen, hvor han falder i snak med eller dropper ind til kaffe hos naboer, landmænd og andre, han møder på sin vej, selv den nordvestlollandske dialekt har han lært, så han under samtaler - navnlig med ældre fra Vestlolland - kan gøre sig forståelig uden problemer, ja, han er faktisk ved at være en "rigtig lollænder".

Skrevet af Fie med kærlig hilsen
gennemlæst og godkendt af "den sidste mand"!


"os"


Til toppen af siden


"Hjem"