Lidt om Spurvely

Læs om denne og alle missernes fine "blinkies" her
Du kan se lidt billeder her

Hvis du ikke har lyst til at høre melodien "Welcome to My World",
mens du læser, kan du slå den fra nederst på siden

"Spurvely" fik sit nuværende navn i begyndelsen af '90-erne, da min mand og jeg købte huset. Haven var fyldt med en utrolig masse fugle, mest spurvefugle, men også duer, spætter, fasaner, agerhøns, mejser m.m., ja, selv en havørn har vi set i haven, et "stort læs" af en fugl - som min mand udtrykte det - landede, det første forår vi boede her, i det ene af vore store nu desværre afdøde elmetræer, hvorfra den elegant hoppede ned på en træstub fra et fældet birketræ for at nette sig. Et imponerende syn!

Inden "Spurvely" blev til "Spurvely", var huset kendt som "Skolelærerens Hus" eller "Pedersens Hus".
Skolelæreren hed Eric Schmidt Andersen Kirkebye og han var den mand, vi købte Spurvely af, og det var altså kendt som "Skolelærerens Hus" fra 1971 og indtil vi købte det først i 1990'erne. I en ukendt periode op til 1971 var det kendt som "Pedersens Hus".
Jeg har imidlertid ved at søge i gamle folketællinger på nettet (via matr.nr.) fundet ud af følgende om de tidligere beboere i huset.

På folketællingslisten fra den 1. februar 1925, der er den yngste folketælling, der er offentlig tilgængelig, står anført, at her boede en Carl Rundqvist, hans erhverv står opført som "husejer", han er født den 14/3 1852 samt hans hustru Kirstine Rundqvist født den 10/6 1861. Han er på dette tidspunkt 72 år og hans hustru er 61 år.
På folketællingslisten fra den 1. februar 1916 står anført, at her boede de samme personer, altså Carl og Kirstine Rundqvist, der står hans erhverv opført som "landbrug", som yderligere oplysninger står, at hans årlige indkomst var 519 kr., hans formue 3.500 kr. samt at hans personlige skat til kommunen for 1916-17 var 8,00 kr. (Ak, ja - det var i de "gode gamle dage"!).
På folketællingslisten fra den 1. februar 1906 står anført, at her boede Carl og Kirstine Rundqvist her også, hans erhverv var "landbruger", men der er ingen oplysninger om indtægt, formue eller skat.
Derudover boede her en Johan Rundqvist, født den 4/9 1811 i Växsjö i Sverige, han er opført som "enke- og aftægtsmand". Johan er sandsynligvis Carls far og var på dette tidspunkt næsten 95 år, hvilket vel må siges at være en ret høj alder - navnlig dengang!
På folketællingslisten fra den 1. februar 1890 står anført, at her boede Johan Rundqvist sammen med sin hustru Kirsten, hun var født i Stokkemarke Sogn og var 63 år på dette tidspunkt. Johans erhverv står anført som "skomager".På den samme folketællingsliste, men på et andet matrikel nummer i Torrig By, fandt jeg Carl og Kirstine Rundqvist (sønnen - ? - og hans hustru) opført som værende hhv. 37 og 28 år samt "et barn under 1 år" med navnet Johanne Marie Rundqvist.
På folketællingslisten fra den 1. februar 1880 boede Johan og Kirsten Rundqvist her også, hans erhverv er opført som "skomagermester" hendes som "husmoder".
På den samme folketællingsliste, men på et andet matrikel nummer i Torrig By, nemlig hos en 67-årig enke (husmoder og gårdejerske) står Carl Rundvist opført med 27 år, ugift tjenestekarl.

Der findes ældre folketællingslister fra bl.a. 1860 og helt tilbage til 1787. Jeg har gennemset dem alle, men da disse gamle lister ikke var opført med matr.nr., men med f.eks. "et hus", "en gård", "skolen" eller lignende, er det umuligt for mig på denne måde, at finde frem til beboerne på Spurvely så langt tilbage. Der er - ved jeg - revet en del gårde/huse ned igennem årene og selvom jeg på flere af listerne fandt stednavne på gårde eller skoler, som jeg kender, og som stadig findes, f.eks. den lille skole, der engang har været her på vejen, så ved jeg ikke hvor mange huse/gårde, der er nedrevet hhv. opført "imellem" skolen og Spurvely siden da.
Det kunne ellers have været sjovt, at kende beboerne næsten helt tilbage til husets opførelse i 1750, men det har jeg altså måtte opgive.
Jeg har også gennemgået de gamle folketællingslister fra 1860 for navnet "Rundqvist", men fandt ingen af det navn, og jeg ved ikke hvornår "den gamle Rundqvist" - ham fra 1811, der kom fra Växsjö i Sverige - er flyttet/indvandret til Danmark, men sandsynligvis mellem årene 1860 og 1880.

Ejendommen er opført i 1750 og var oprindelig en såkaldt "udflyttergård" fra Baroniet Juellinge, der tilhørte godsejer, baron Jens Krag-Juel Vind. Indtil for ca. 30-40 år siden var ejendommen på ca. 7 tønder land (knap 40.000 m²), men i dag er grunden "heldigvis" kun på godt 2.100 m².

Hvordan de første beboere af huset, der var hovbønder hos baronen, har haft det (stavnsbåndet blev ophævet 1788), vides ikke, de skulle jo først og fremmest passe deres hoveri arbejde hos "herremanden", inden der blev tid til dyrkning af den jord, der på daværende tidspunkt hørte til ejendommen, hvor meget vides ikke, men jeg prøver at finde ud af det i gamle arkivalier!

Det var som bekendt bl.a. brødrene Christian Ditlev og Ludvig Reventlow, der arbejdede hårdt for at få bønderne frigjort fra stavnsbåndet hvilket lykkedes i 1788. Christian Ditlev ejede bl.a. de lollandske godser Christianssæde, Aalstrup, Lungholm, Pederstrup og Skelstofte, og han var således nabo til baron Jens Krag-Juel Vind på Baroniet Juellinge. Det er ikke sikkert, at den gode baron har været helt tilfreds med det naboskab, i hvert fald står der i "gamle bøger" at læse, at baronens enke lensgrevinde, godsejer Sophia Magdalena Krag-Juel Vind i 1780'erne var en stærk modstander af Reventlowernes ide om stavnsbåndets ophævelse, og hun blev af Christian Ditlev opfattet som politisk modstander. Hun var bl.a. en af drivkræfterne bag den såkaldte "proprietærfejde", der to år efter stavnsbåndets ophævelse truede den regeringskreds, hvortil bl.a. Christian Ditlev Reventlow hørte.

Nå - måske bør jeg "spørge" bjælkerne i vort gamle hus, om hvordan det var dengang, for de fleste er de samme, som da huset blev bygget i 1750, de gamle "fag-numre" I, II, III, IV o.s.v. står nemlig stadig at læse på de fleste af de gamle egebjælker.

En nabo, der har en del historisk viden om gamle bindingsværkshuse på Lolland, har fortalt mig, at man skovede tømmeret i Rosningen (en skov henne ved Vesterborg), tilhuggede og skar det til i skoven, nummererede alle bjælker (med romertal), og derefter transporterede det til opførelsesstedet, hvor det derefter var let at samle, da alle bjælkerne jo var nummererede, herefter det blot var at "klaske ler op"! Der er 54 fag, så det har været noget af et "samlesæt".

At der er/har været lerklinede vægge i huset, konstaterede vi under en større istandsættelse/renovering i 1996, hvor den ene skillevæg i vore kontorer var ved at opgive ævred, da de mange lag gammelt tapet blev fjernet, og da man skulle isætte nye vinduer - de gamle gav helt gratis aircondition, både sommer og vinter - fjernede håndværkerne i det, som i dag kaldes "det gamle køkken", flere af de gamle soltørrede lersten omkring det gamle vindue for at få fast grundlag for isætning af det nye. Desværre smed håndværkerne de gamle soltørrede lersten udenfor, hvorefter det blev regnvejr i et par dage, så jeg nåede ikke at redde bare en enkelt af de gamle sten, som jeg ellers gerne ville have haft som minde fra fortiden.

"Spurvely" var som sagt i gamle dage et lille husmandssted med beboelse, lade, stald, hønsehus m.m. Der har været "trange kår" indtil 1983, hvor den forrige ejer foretog en gennemgående ombygning, således at der nu er stue i laden, badeværelse i ko- eller hestestalden, køkken i svinestien o.s.v. Desværre har jeg ikke en grundplan over husets indretning fra dengang, men naboer, der kendte huset inden ombygningen i 1983 og gamle hængsler, der er grundigt fastgjort til bjælkerne på hver siden side af huset, fortæller, at hvis "den gamle bonde" i dag kom hjem med et læs hø, der skulle ind i laden, ville han køre durk igennem stuen og undervejs nedlægge bl.a. spisebordet, min mands lænestol, reolen samt brændeovnen og sandsynligvis dække sofabord, "missesofa", TV samt min lænestol til ved aflæsning af høet!

Det samlede bebyggede areal er på 190 m². Inden ombygningen var kun de ca. 70 m² beboelse fordelt på 3 "værelser/rum" samt et meget lille køkken. Resten - de ca. 120 m² - var lade, stald m.m., men dengang havde man jo heller ikke mere end et par køer, måske en enkelt hest og en "julegris" gående i stalden.

I dag bruger vi "den gamle beboelse" til kontorer, og den ombyggede lade, stald m.m. til beboelse. Første salen - "loftet" - indeholder i dag 4 værelser og et stort loftrum på ca. 70 m². der fungerer som fjernarkiv. Værelserne ligger over den ombyggede stald/ladebygning og fjernarkivet, der ved renoveringen i 1996 fik nyt gulv og isolering, ligger over de nuværende kontorer.

Det var meget nødvendigt at renovere netop det gulv/loft, da vi købte ejendommen, for når man gik deroppe - inden renoveringen - skulle man være varsom med hvor man trådte, medmindre man ville "stikke en fod ned i kontorene", og man kunne sagtens se ned gennem de gamle gulvbrædder, om man havde glemt at slukke lyset i kontorerne. Loftsrummet over kontorerne (den gamle beboelse), havde jo været brugt til opbevaring af korn eller andre afgrøder fra ejendommen, og trængte derfor voldsomt til udskiftning. Der var dog en del af de gamle, tykke loftsbrædder, der intet fejlede. En del af dem blev bl.a. senere brugt til bygning af "Ullers minde", der står i Misselandsbyen.

Grunden er på godt 2.100 m², så her er masser af have og udenomsplads. Jeg har - ved hjælp af mit hjemmelavede "favnemål", der måler én meter - ! - opmålt grunden til 58 x 37 meter, målt lige udenfor mirabellehegnet, der er hele vejen rundt.

Nede bag i haven står pumpen med dæksel og det hele intakt fra "gamle dage", men brønden vil sikkert ikke give vand fra sig, selvom vi evt. renoverede pumpen med nyt pumpelæder m.v., da der tæt på den gror flere store træer, der garanteret har spredt deres rodnet til den gamle brønd, men da jeg nu alligevel var ude og måle med mit "ét-meter-favnemål", målte jeg også afstanden fra den nuværende hoveddør, der i gamle dage var køkkendør, og ned til pumpen. Der er 55 meter - og ligeså mange meter tilbage - godt at vi ikke skal hente vort vand der i dag!

Måske undrer man sig over, at brønden ligger så langt væk fra huset, faktisk i det stik modsatte hjørne af grunden end der, hvor køkkenet lå, men man var jo nødt til at grave brønden der, hvor vandet var, og at der har været køkken der, hvor der i dag er entre samt gang og trappe til førstesal, er sikkert. Det gamle køkkenbord med trævask var der stadig (under en bordplade), da vi købte huset, og alle huse blev dengang bygget således, at bygningen lå "retvinklet" i forhold til verdenshjørnerne og altid med køkkenet mod nord.

Huset er født med stråtag, men i dag er stråtaget væk, det fjernede den forrige ejer i 1983, og erstattede det med nye spær og fast tag. Undervejs i husets levetid har man også hævet taget, sandsynligvis i forbindelse med en udskiftning/reparation af stråtaget, hvorved der er blevet "højt til loftet" i bl.a. kontorerne (2,15 m), men et par af de meget lave, gamle døre findes stadig i huset, nemlig døren fra "det gamle køkken" og til mit kontor, og fra min mands kontor til "den gule mellemgang", hvor døråbningen kun er 1,57 m. Det gav et enkelt bule lige i starten, men i dag har vi lært at leve med den "lave højde", og vi nænner ikke at ændre på de to gamle døre bortset fra, at det, der umiddelbart kan se ud som en mindre reparation, kan give visse overraskelser i et gammelt hus, da der muligvis er skjulte bærende bjælker eller lignende, bag det, der "bare" er en væg.

"Den gule gang" har i rigtig gamle dage måske slet ikke været en "gang", men muligvis en "åben" smal passage mellem beboelse og stald/lade. På den ene væg er bindingsværket nemlig synligt "inde i huset", og bærer præg af, at havde været "udendørs" engang.

I dag - 254 år gammel - står huset stadig, og det holdt uden én eneste skade bl.a. til december stormen 1999, hvor langt yngre huse/ejendomme i området mistede både tag og spær, enkelte faldt nærmest helt sammen!

Udover den store ombygning, som den forrige ejer foretog i 1983 og den mindre, som vi foretog i 1996, er der sket andre småting i og omkring "Spurvely", så "hovbonden" fra 1750 næppe ville genkende ejendommen som "sin", hvis han kom tilbage.

Stakladen - som var et "udhus uden vægge" med 1. sal og høj rejsning, da vi købte det, har fået vægge, vindue og port og er blevet malet "som bindingsværk".

På sydsiden af huset er opført en "Misselandsby" på 80 m² til vore katte, så de ikke bliver trafikdræbt af den store, tunge trafik af landbrugsmaskiner, der er på vejen i så- og høsttiden. Ved siden af stakladen har min lille røde bil "Pico", fået sin egen carport, den er - for at holde stilen - også blevet malet som bindingsværk. Garagen, hvor min mands bil står, er faktisk en dobbeltgarage på den "forkerte led", d.v.s. den kan i længden indeholde to biler. Den har fået en ekstra port i den inderste halvdel således, at det er let - uden at skulle gå ud på vejen - at komme til brænde, cykler eller andet, der opbevares der.

De første år vi boede her, ryddede jeg op i haven med motorsav, grensaks m.m., så det meste af haven i dag er græsplæne og dermed let at vedligeholde.

Det gamle staudebed, der efter vor opfattelse lå på den forkerte side af huset, nemlig næsten helt nede bag i haven ved siden den gamle pumpe, flyttede jeg om i græsplænen foran den nuværende køkkendør (den i gavlen).

Under gravearbejdet for at forberede jorden til alle de gamle stauder, fandt jeg en mindre "køkkenmødding", og da en ældre nabo kom forbi for at se, hvad det var jeg "gik og rodede" med, gav jeg udtryk for, at det da var underligt, at "de forrige ejere" bare havde smidt gamle potteskår og andet gammelt skrammel ud "lige foran køkkendøren". "Jo - men", var svaret, "din køkkendør var jo stalddør i gamle dage. Der, hvor du vil anlægge staudebed, var mødding, og lige foran døren var ajlebeholderen, men den blev dækket og fyldt op med jord!" Aha! Det er altså defor, at den mindre fordybning i vores indkørsel bliver ved med at være der, uanset hvor meget jord/sand vi lægger på. Der har den gamle ajlebeholder været, og det tager nok temmelig mange år, inden den er faldet helt sammen.

Vi er meget glade for at bo på "Spurvely", selvom mange nok vil mene, at end ikke kragerne kommer her hver dag, men her er smuk natur og fuglesang lige uden for døren, plads til vore "små hjemmekontorer", flinke, hjælpsomme og omsorgsfulde naboer, og da jeg så huset første gang, efter at vi havde set på flere andre ejendomme på Lolland, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at her var huset, for da jeg åbnede porten i indkørslen for at gå ind på grunden, var det som huset sagde: "Kom! Du skal bo i mig!"

Nej - - - nej, huset kan ikke tale - men måske var det vor private "husspøgelse", der "sagde", at her var godt at bo.


Til toppen af siden


"Hjem"