Lidt om jul med misser


Jeg ligger og passer på de pakker,
mor allerede har pakket ind -

Hvis du ikke har lyst til at høre melodien "Happy Christmas",
 mens du læser, kan du slå den fra nederst på siden

Julegaveindpakning - - når du har kat - følg nedenstående vejledning -
Begynd i god tid !

1.

Ryd en plads på bordet til indpakning af gaver.

2.

Hent posen med en gave i et skab og luk døren til skabet.

3.

Åbn skabsdøren igen og fjern katten.

4.

Gå hen og hent gavepapiret i chatollet.

5.

Gå tilbage og hiv katten ud af chatollet.

6.

I en skuffe hentes tape, saks, kuglepen, bånd, mærkesedler m.m.

7.

Læg gaverne og de andre gaveindpakningsremedier på bordet inden du går i gang med at pakke gaverne ind.

8.

Hent en snor i skuffen og fjern katten fra skuffen inden du lukker den.

9.

Åben skuffen én gang til og fjern katten, som lige nåede at smutte derned igen.

10.

Tag en pakke op af posen.

11.

Hiv katten op af posen.

12.

Åbn æsken med gaven, for at kontrollere den - fjern katten og læg gaven tilbage i æsken.

13.

Læg gavepapiret på bordet, så du kan klippe et tilpas stykke af.

14.

Forsøg at glatte gavepapiret ud og fjern katten, som har lagt sig nedenunder det.

15.

Klip et stykke af gavepapiret af så lige som muligt.

16.

Kasser det første stykke gavepapir, fordi katten jagtede saksen og ødelagde det.

17.

Smid katten ned i den pose, som gaven blev købt i og klip et nyt stykke gavepapir.

18.

Læg gaven på papiret.

19.

Løft op i enderne på papiret, for at pakke gaven ind. Overvej hvordan det kan gå til, at papiret ikke når helt rundt om gaven. Find katten liggende sammen med gaven under papiret. Fjern katten og prøv en gang til.

20.

Læg noget tungt oven på gaven for at holde papiret på plads, mens du klipper et stykke tape af.

21.

Brug 20 minutter på at befri katten for tape - forsigtigt - med et par neglesakse.

22.

Kom tape på gaven - forsøg at lave hjørnerne rigtigt pæne.

23.

Led efter gavebåndet. Jag katten rundt i huset, for at få rullen tilbage.

24.

Prøv at binde gavebåndet over kors på gaven.

25.

Rul gavebåndet op på rullen igen og fjern papiret som katten har revet i stykker, fordi den skulle jagte gavebåndet.

26.

Gentag punkt 13-20 indtil du kun har et enkelt stykke gavepapir tilbage.

27.

Beslut at droppe punkt 13-17 for at spare tid og minimere risikoen for at få ødelagt det sidste stykke papir. Find en gammel papkasse, som passer i størrelsen til det sidste stykke papir.

28.

Læg gaven i papkassen og bind den sammen med en snor.

29.

Tag snoren af igen - åbn papkassen og fjern katten.

30.

Put gaven og alle pakkeremedierne i en pose og find et rum der kan låses (gæstetoilettet).

31.

Lås døren efter dig og find alle tingene frem fra posen.

32.

Find katten i papkassen - tag den i nakken og smid den uden for døren. Luk døren - og lås den igen.

33.

Gentag de foregående punkter så mange gange det er nødvendigt (indtil du kan høre katten hyler uden for døren).

34.

Bred det sidste stykke papir ud på toilet-gulvet. Der er ikke meget plads, men gør dit bedste.

35.

Opdag at katten allerede har ødelagt papiret. Lås døren op igen og gå ud og led efter julepapir fra sidste år i skabe og skuffer. Husk du havde ikke noget tilbage - sidste år hjalp katten også til med at pakke gaver ind.

36.

Vend tilbage til dit aflukke og forsøg at reparere det sidste stykke papir, så det ser nogenlunde præsentabelt ud.

37.

Luk papkassen, kom papiret om og reparer forsigtigt revnerne med tape. Bind gavebåndet og dekorer med sløjfer, for at skjule de værste steder.

38.

Kom en mærkeseddel på. Læn dig tilbage for at beundre dit værk og glæd dig over at du har fuldendt et besværligt job.

39.

Lås døren op og gå ud i køkkenet for at få en drink og give katten mad.

40.

Brug 15 minutter på at lede efter katten - og kom til sidst til en indlysende konklusion:

41.

Tag papiret af gaven, åbn papkassen og fjern katten.

42.

Find alle de kasserede stykker papir. Giv katten mad. Vend tilbage til gæstetoilettet og gør et sidste forsøg på at få gaven pakket ind - vær sikker på at katten er UDENFOR og LÅS døren.

43.

Saml de mest hele stykker papir og sørg for at mønstret ser nogenlunde ens ud.

44.

Pak gaven ind i dette patchwork af papir. Bind med de lasede bånd og pynt med de slatne sløjfer. Kom et gavemærke på og gem gaven i en pose - sæt nogen skulle se denne katastrofe.

45.

Når du overrækker gaven, så smil af modtagerens ansigtsudtryk, som prøver at skjule afsky for så dårlig en gaveindpakning.

46.

Sværg for dig selv, at du vil få forretningen til at pakke den forbandede gave ind til næste år.

47

Smil selvtilfreds - modtageren KUNNE ha' fået en kat med i pakken!

Glædelig Jul !

Mjiiww !
 Hvis du vil tilbage til Missernes sider, så klik på mig


Til toppen af siden

"Hjem"