Vignetter i min bog:

Til nogle af kapitlerne fremstillede jeg vignetter til placering sidst i kapitlet.
Nedenfor ses nogle af de, der har mest "værdi" for bogen - - og for mig.
Bemærk, at billederne her fremtræder større end i bogen, hvor de er ca. 3 x 3 cm.
Teksten under tegningerne er kapitelnavn, et mindre uddrag af teksten samt lidt
forklaring på "fremstillingsmetode" m.m.

Hvis du ikke har lyst til at høre melodien "Der Junge mit Der Mundhamonika",
 mens du læser, kan du slå den fra nederst på siden

Den lille sølvkniv

"Er den min?" spurgte Rose-Marie, hendes øjne lyste. Marinesoldaten nikkede. "Helt min?" spurgte hun igen, marinesoldaten nikkede endnu engang. Rose-Marie tog forsigtigt den lille kniv. "Tak!" sagde hun og tog i silkekvasten. Kniven dinglede fra hendes hånd og hun kiggede på marinesoldaten, pludselig slog hun armene om hans hals. "Åh! Tak!" udbrød hun mod hans kind. Han lugtede af halm.
Fremstillingsmetode:
Jeg tog en fotokopi af kniven (som jeg stadig har), derefter scannede jeg fotokopien og redigerede den scannede fil, indtil vignetten var tilfredsstillende.

- - - * - - -

Et læs risbrænde

Dagene gik hurtigt, medens farfaderen og farmoderen var på besøg. Der var så meget at tale om, så der blev ikke tid til at strikke på den tynde, blå sok til Rose-Marie, kun en enkelt omgang, nåede farmoderen engang imellem, så sokken var ikke færdig, da det var tid, at faderen skulle køre farfaderen og farmoderen tilbage til alderdomshjemmet, men det gjorde ingenting.
Fremstillingsmetode:
Billeder af en "hel" sok og et "helt" garnnøgle blev importeret til et billedbehandlingsprogram, hvorefter resten var "ren redigering" samt tegning af pinde og snor.

 - - - * - - -

Våde støvler, en død hund og en indkøbstur

Rose-Marie havde kigget på det fine armbånd, som manden i forretningen havde holdt frem foran hende, idet han spurgte, om ikke hun syntes, det var en flot gave til moderen. Rose-Marie havde bare nikket og havde ikke sagt noget.
Fremstillingsmetode:
Jeg tog en fotokopi af armbåndet (som jeg stadig har), derefter scannede jeg fotokopien og redigerede den scannede fil, indtil vignetten var tilfredsstillende.

- - - * - - -

De blå sokker

I den næste skuffe i kommoden var alle farmoderens fint broderede lyseduge, der var mange, både store og små. Moderen og tanten delte bunken med lige mange til hver. Til sidst var der kun én lysedug tilbage.
"Åh!" sagde moderen og holdt den op. "Er det er dén?" Hendes stemme havde en klang af genkendelse.
Rose-Marie kiggede på lysedugen, en stor grøn, aflang lysedug, der var vævet. Den havde lange frynser i hver ende og på midten var en hvid hane, der var vævet på en speciel måde. Små korte frynser, der næsten lignede fjer, var vævet ovenpå den grønne bund, den havde rød kam, gult næb og gule ben, og dens øje var vævet af blåt garn. Rose-Marie kom til at tænke på Marius' sparebøsse derhjemme. Der var vævet nogle hvide tal i hver ende af dugen.
"Nåe," sagde tante Inger. "Ja, den kan jeg godt huske, var det ikke den, din søster vævede?" fortsatte hun.
"Jo," svarede moderen, lagde lysedugen ned på kommoden og glattede hen over hanen.
Fremstillingsmetode:
Mønstret fra lysedugen, der i original måler ca. 100 cm x 50 cm, og som jeg stadig har, blev tegnet over på et ark millimeterpapir (A4), der blev scannet, hvorefter jeg redigerede den scannede fil, indtil vignetten var tilfredsstillende.

- - - * - - -

En aflyst sommerferie

Rose-Marie stod ved siden af bordet og kunne se tegningen på bagsiden af avisen, den af hønen med kyllingerne, der kiggede frem under vingen.
"Må jeg få den dér?" sagde hun og pegede på tegningen.
Faderen vendte avisen og kiggede på tegningen.
"Når du er færdig," skyndte Rose-Marie sig at tilføje og var lidt forundret over sin egen dristighed.
Aviserne blev læst grundigt og faderen tillod bestemt ikke, at der blev klippet i dem, før de mindst var fra i går.
Faderen lagde avisen ned på bordet. Tegningen var øverst i højre spalte, der var et bredt hvidt stykke til højre ud til avisens fold og til venstre til stregen, der adskilte spalterne. Til venstre for stregen var der en lille kryds-og-tværs opgave. Faderen kiggede på tegningen og stak pludselig pegefingeren ned langs avisens fold og rev til, med en hurtig bevægelse rev han tegningen ud. Stregen og lidt af kryds-og-tværs opgaven fra spalten til venstre fulgte med.
"Værs'go', Rose," sagde han og rakte hende tegningen.
Fremstillingsmetode:
Tegningen af hønen og kyllingerne var svær at finde, men med venlig hjælp fra Lokalhistorisk arkiv i Rødby, lykkedes det mig at få en fotokopi af en gammel avisside, hvor tegningen (reklamen) var. Den blev herefter scannet og via et billedbehandlingsprogram tegnede jeg kryds-og-tværsen samt linier og streger for aviskant og "rive-kant".

- - - * - - -

En konfirmation

Marius tændte lyset på sit værelse og fik øje på det sidste stykke kransekage, der lå på bordet. Sodavanden, der stod ved siden af, var blevet doven, men han drak alligevel den sidste sjat. Han hørte Rose-Marie ude på loftet, så tog han kransekagestykket og gik ud til hende, hun lå allerede under dynen.
"Her," sagde han og rakte kransekagen frem mod hende. "Det er det sidste. Det må du få."
"Tak!" sagde Rose-Marie og rejste sig halvt op i sengen. Hun kiggede på kransekagestykket og tog en bid, medens Marius forsigtigt trak døren i på klem efter sig. Pludselig havde hun fået kransekage nok, der var næsten det halve af stykket tilbage, da hun følte, at hun ikke kunne spise én eneste bid mere. Forsigtigt bøjede hun sig ud over sengekanten og lagde den sidste stump oven på sit tøj på gulvet.
I løbet af et øjeblik sov hun, det havde været en lang dag.
Næste morgen var kransekagestykket væk. Musene på stuehusloftet havde holdt kransekagefest i løbet af natten.
Fremstillingsmetode:
Billeder af mus og kransekage blev importeret til et billedbehandlingsporgram, hvorefter resten var "ren redigering" samt tegning af gulvbrædder og væg.

- - - * - - -

Træmissen

"Jamen, jeg har ingen broche," svarede Rose-Marie. "Det er nok fordi, Lis hørte det med træ-missen."
"Træ-missen?" Fru Raffel stoppede og kiggede spørgende på Rose-Marie. "Træ-missen? Hvad er det nu for noget?"
"Jeg har den her," svarede Rose-Marie og stoppede, åbnede skoletasken, tog penalhuset frem og viste fru Raffel den lille figur. Hun forklarede, hvad der var sket i skolen, og at det var Marius, der havde lavet missen.
Fremstillingsmetode:
Jeg tog en fotokopi af træ-missen, der er en lille krydsfiner-figur på ca. 4 x 4 cm, som jeg stadig har. Figuren er godt "slidt og nusset" og alle detaljer er næsten forsvundet. Derefter scannede jeg fotokopien og redigerede den scannede fil, indtil vignetten var tilfredsstillende.

- - - * - - -


Tilbage til Min Bog


Til toppen af siden


"Hjem"